tirsdag den 10. september 2013

Nye tænder!

Så er der gået lidt over en uge og jeg er nu 3 mdr og 3 uger gammel og er begyndt at tabe mine tænder!!!  Mor forsøger, at holde tal på, hvor mange jeg har tabt, men har vist mistet overblikket for hun kan ikke huske, hvor mange jeg havde fra start af...


Jeg har fået and til at lege med, indtil jeg skal ud og fange nogle rigtige nogen ....
Ellers har jeg også Frederik at lege med. Når han ikke skal i skole, så sover vi lidt længere, efter de gamle er gået på arbejde og jeg er altså lidt en sovetryne om morgen. Vi har opfundet en speciel leg sammen, hvor han gemmer sine hænder under dynen og så skal jeg fange dem. Det er bare sjovt og jeg er lynhurtig...!


Ellers er ugen gået sådan slag i slag - Berta og hendes far og mor kommer tit ud så vi kan lege. Forleden dag fik vi rigtige kødben alle sammen - det var sådan nogle bløde lammelunser - de smagte bare godt! Det tog mig dog lidt tid, at gnave mig igennem mit ben, det er ikke nemt når man sådan mangler nogle tænder... :-)


I weekenden har vi beskåret træerne i haven og jeg har selvfølgelig hjulpet til alt, hvad jeg kunne.



Alle små grene og blade kom ned i en stor pose og der var jeg sørme ved at komme med ned i... Jeg skulle jo lige tjekke, hvad der var i , ikk'?

Vi har også været inde og gå tur i byen og der mødte jeg en masser forskellige mennesker, både gamle damer med stok og mange børn. Det var nu både sjovt og hyggeligt og jeg bliver jo altid glad når folk vil snakke med mig. Og så var der så mange spændende dufte, så jeg gik meget med næsen i jorden... 

Søndag aften var vi alle sammen oppe ved mormor og spise flæskesteg. Det var hyggeligt og så fik vi hunde lidt smagsprøver også - det var rigtig godt.


Min far siger at jeg er SÅ smuk og sød... Jeg er nu også ret glad for ham ;-) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar