onsdag den 7. august 2013

Min nye famile.....

Lad mig præsentere mig selv - jeg er en ruhåret gravhund (standard - om jeg må be'....) som indtil igår hed Aya. Igår fik jeg så både nyt navn (Inga) og en ny familie!!! 
Jeg er født i Nordjylland på Kennel Skovens A'capella og både min rigtige mor og far er nogen meget fine hunde, har jeg hørt. Når min mor ikke passede os, var det Marianne og Bruno som tog sig af os hvalpe. Af en eller anden grund var jeg den sidste af slænget som flyttede til en ny familie, og jeg er 10 uger gammel. 
Mine nye menneske-mor og -far hedder Helle og Peter, de virker nu meget rare, men lad os nu se om jeg kan få dem ordentlig opdraget.... I familien er der også en meget gammel ruhåret gravhund (dværg selvfølgelig...) Emma som hun hedder, er godt nok lidt sur i det, mon hun kan blive ved med at holde den facade ? 
Jeg flyttede som sagt i går og helt ærligt, så var jeg slet ikke klar over, at jeg boede så langt væk?....
Vi kørte og kørte for at komme til Odense, hvor jeg nu skal bo. Nu har jeg jo været ude at køre bil før med Marianne og Bruno, så det gik såmænd meget godt. Helle var i hvertfald meget imponeret over, at jeg tog alting så roligt - hallo - jeg har jo oplevet en del før I kom til.....!!


Vi var inde i mit nye hus i Odense, og der mødte jeg et nyt famile menneske, Frederik, han syntes bare jeg var nuttet, også selv om jeg kom til at tisse i hans seng... Han grinte bare, så ham skal jeg nu nok få charmeret.
For at bryde isen lidt, i forhold til Emma, afprøvede jeg lige hendes kurv...Jeg tror ikke det virkede...



Derefter kørte vi til sommerhuset på Langeland, hvor vi skal være den næste uges tid.
I nat har jeg sovet i smørhullet mellem min nye far og mor, de var nu vågne en del gange, så det var lidt svært at få sovet. Håber de vil være lidt mere rolige næste nat, så vi kan få sovet....
Kl. 5.00 mente far jeg skulle tisse og det gjorde jeg selvfølgelig, så vi kunne komme i seng igen!
Så stod vi op kl 8.00 og gik tur i haven, det var faktisk ret sjovt - det syntes Emma også, for hun kom da til at logre med halen. Jeg har også fundet ud af, at der lige under det våde græs er nogle sjove vingummier, mor kalder dem regnorme, de kan blive lange og smager faktisk udemærket!
Så var der morgenmad og derefter skulle vi en tur til stranden.
Min mor bader i havet og det skulle vi så se på... Spørg lige om det var noget -nej du, Emma og mig fandt nogle rigtig gode dufte fra nogle harer, de havde lagt sådan små lakrids ting, jeg smagte lige på en, men de duftede bedre end de smagte.... Til gengæld var der ved stranden noget frisk tang. Det var guf selv om portionerne var lidt for store til min størrelse...


Jeg skal da også lige fortælle, at der er hegn om hele haven, men hullerne er så store, at jeg kan gå lige igennem - fedt... Mest fordi min nye far løber efter mig, når jeg går igennem hegnet. Så snakkede han om noget med en snor, indtil jeg blev så stor, at jeg ikke kan komme igennem hullerne. 
Efter den tur fik vi alle sammen lidt mad, og så blev jeg faktisk træt og vil nu tage min skønhedslur! 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar