fredag den 9. august 2013

Min nye veninde...

Nu tænker I nok at jeg allerede har glemt jer, men det har jeg ikke! Men som skrevet igår så skulle vi have besøg af heeeele familien. De kom sådan lidt af gangen - først kom farmor og farfar. Derefter mormor. Så kom husets datter med kæreste og min kusine Berta, hold op de er søde. Berta er lidt ældre end mig - 9 mdr. Og er en Shar pei hund, hun ser lidt ældre ud fordi hun er sådan en rynkehund.... Men hun er bare sød, sjov og super venlig. 


Bertha, Emma og jeg delte også lidt godbidder. De smagte bare godt. Så godt, at jeg lige blev nød til at hjælpe mig selv til et par stykker..



Så kom der en masse nevøer og onkel/mostre, det var lidt svært at finde ud af hvem der var hvem , men rare var de.
Jeg er faktisk kommet i tvivl om mit navn - for hver gang at nogen ser mig siger de naeej og århhh og iihh!!!! 



Da klokken var rigtig mange gik vi i seng og jeg sov som vanligt på mors hals. Det skal hun lige vænne sig til, så ind i mellem putter jeg også ved fars skæg.
Dagen i dag startede med at Berta stod uden for døren og ventede på mig og så er den vilde jagt ellers gået hele dagen. 




Far og Bertas mor har taget en masse billeder af vores dag sammen.
Jeg fornemmer også at de er ved at forstå, at jeg altså er til sjov og ballade!!???!!
For eksempel så kan man løbe hele vejen rundt om sommerhuset og jeg kan løbe rigtig stærkt, så vi leger borte tit tit... De mener jeg er borte men jeg leger bare tit tit :-)
Min mors blomster er også bare sjove, hvis jeg springer lidt kan jeg nå dem alle sammen - det gør ikke noget si'r mor - de var alligevel blevet kedelige.


Jeg kan også drille Berta, ved at løbe ind under sengene og så bare komme ud og gø ad hende, og så løbe tilbage under sengen, - hun er nemlig lige nøjagtig så stor, at hun ikke kan komme med ind under sengen....
 Nu skal vi have lidt nat mad og så skal vi vist i seng. I morgen skal vi ude på nye eventyr Emma, Berta og mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar