mandag den 26. august 2013

... Mine travle dage...


I sidste uge har jeg fået nogle faste rutiner i forhold til at det er blevet almindelig hverdag. 
Morgenmad kl. 07.00  ( vi kunne nu godt sove længere, hvis mig og far fik lov...) - og når klokken er ved at være 09.00 så er tiden inde til formiddags luren.
Så mellem 12.00 og 13.00 har jeg fået frokost, men det er slut fra i denne uge for ellers bliver jeg ligeså stor som en labrador, siger de gamle...


" vi har altså ikke lavet nogen ulykker...."

Leg i et par timer med enten Frederik eller Berta eller mine ting fra lege kassen. Og så et par timers lur igen og så er jeg klar til, at far eller mor kommer hjem og så er det leg og lidt motion til hjernen, og lidt retten af med, hvad man må og åbenbart ikke må..... Der kan jeg godt blive lidt sur, fordi nogen gange har jeg det så sjovt og så så råber de NEJ!!!
Efter aftensmaden skal vi ud og gå alle sammen, og øve at gå i snor... Det varer nok lidt inden jeg har helt styr på det, for der sker så mange spændende ting og der er så mange gode dufte som skal undersøges.
Når klokken er omkring kl. 21.00, så er tiden inde til at sove på sofaen indtil vi skal rigtig i seng.



I lørdags var vi sommerhuset og slå græs. Jeg er nu så stor, at jeg ikke kan komme igennem hullerne i hegnet og det er rigtig godt for så kan Emma og jeg få lov til at løbe rundt selv, uden at de gamle render rundt lige i r.... af os. Det tager jo fx. tid at grave i musehuller og så er det belastende at være overvåget hele tiden...


Søndag var vi alle sammen til Shar Pei dag i Kerteminde - det er altså sådan en hund som Berta er. Og hold op der var mange hunde og hilse på, nogen af dem var ligefrem lidt bange for sådan en lille en som mig og det selv om jeg bare gøede lidt og gerne ville lege! Men de fleste hilste jeg på, for det meste overvåget af Berta, - hun passer nemlig på mig!!


Jeg tog mig en god middags lur i min kasse, og imens så de andre på udstillingen af Shar Pei's.



Ham her hedder Lille Keld og han er 14 dage ældre end mig - han er også en meget fin hund og er kommet her til Danmark helt fra Ungarn -  vi kyssede lidt...


Der var også sat en rally bane op, og jeg var bare go' til at kravle igennem tunnelen!

I dag er det så mandag og vi har været alene hjemme i 3 timer. Tænk sig i vores store seng ude i gangen, fandt jeg nede under tæpperne den dejligste skumgummi madras, som jeg selvfølgelig har bidt en masse små stykker af. Mor håber, at jeg ikke har slugt nogen... 
Jeg er også blevet vejet idag 4,4 kg og mor har skrevet sammen med min reserve mor Marianne. Jeg er ikke den største, men følges meget godt vægtmæssigt med mine søskende. Emma blev i øvrigt også vejet, hun er nemlig kommet på slankekur og har tabt sig et halvt kilo. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar